Myter
Seks myter om fradrag
Fradrag er omgivet af halve sandheder. Her er de mest udbredte, og hvordan det faktisk hænger sammen.
-
Myte
Et fradrag på 10.000 kr giver 10.000 kr tilbage.
Fradraget trækkes fra indkomsten, ikke fra skatten. For de fleste fradrag sparer du omkring en fjerdedel, dvs. ca. 2.500 kr.
-
Myte
Det kan betale sig at bruge penge for at få et fradrag.
Du betaler stadig selv størstedelen af udgiften. Fradraget er en rabat på noget, du alligevel ville købe, ikke en gevinst.
-
Myte
Alle fradrag kommer automatisk.
Mange indberettes automatisk, fx renter, fagforening og a-kasse. Andre, som befordring, servicefradrag og visse arbejdsudgifter, skal du selv oplyse i TastSelv.
-
Myte
Personfradraget skal man søge om.
Personfradraget står på dit skattekort og trækkes automatisk. Du skal ikke gøre noget for at få det.
-
Fakta
Et fradrag sænker ikke arbejdsmarkedsbidraget.
Arbejdsmarkedsbidraget beregnes af lønnen, før fradragene trækkes fra. Fradrag påvirker kun indkomstskatten.
-
Fakta
Renteudgifter er ofte mere værd end andre fradrag.
Renter giver negativ kapitalindkomst, hvor fradragsværdien er lidt højere end ved de ligningsmæssige fradrag, op til en grænse.
Tjek din forskudsopgørelse
Den bedste måde at få alle dine fradrag med er at kigge din forskudsopgørelse igennem, når du ændrer job, flytter, køber bolig eller får nye udgifter. Retter du den i løbet af året, bliver skatten fordelt jævnt, og du undgår en stor regning eller lang ventetid på pengene.