Fradragets værdi
Fradrag og skatteværdi er to forskellige tal
Fradraget er det beløb, der trækkes fra din indkomst. Skatteværdien er det, du rent faktisk sparer i skat. Det er skatteværdien, der kan mærkes på kontoen.
Regnestykket
For de fleste fradrag, de såkaldt ligningsmæssige, er regnestykket enkelt:
skatteværdi = fradrag x (kommuneskat + kirkeskat)
Bor du i en kommune med 25,0 procent i kommuneskat og er medlem af folkekirken med 0,7 procent i kirkeskat, er fradragsværdien 25,7 procent. Et fradrag på 10.000 kr giver så 2.570 kr mindre i skat. Er du ikke medlem af folkekirken, er værdien 2.500 kr. Tallene er et eksempel; din egen procent står på din forskudsopgørelse.
Hvorfor ikke hele skatten?
De ligningsmæssige fradrag trækkes fra den skattepligtige indkomst, som kommuneskat og kirkeskat beregnes af. Bundskat, topskat og arbejdsmarkedsbidrag beregnes af andre indkomstbegreber, som de ligningsmæssige fradrag ikke påvirker. Derfor sparer du kun kommune- og kirkeskat, selv om din samlede skat er højere.
Det betyder også, at et ligningsmæssigt fradrag er omtrent lige meget værd for alle, uanset om man tjener lidt eller meget, så længe man har indkomst nok til at bruge det.
Når værdien er en anden
- Renteudgifter giver negativ kapitalindkomst, og her er værdien lidt højere end ved de ligningsmæssige fradrag, op til et vist beløb. Over grænsen falder værdien.
- Indbetalinger til privat ratepension fradrages i den personlige indkomst og sparer derfor også bundskat og, hvis du betaler den, topskat.
- Har du ingen eller lav indkomst, kan du ikke altid udnytte et fradrag fuldt ud. Et uudnyttet personfradrag kan i nogle tilfælde overføres til en ægtefælle.
Hvornår mærker du det?
Skriver du et fradrag på din forskudsopgørelse, bliver din skat fordelt over året, så du får lidt mere udbetalt hver måned. Kommer fradraget først med på årsopgørelsen, får du pengene tilbage samlet, når årsopgørelsen er klar. Besparelsen er den samme; det er kun tidspunktet, der er forskelligt.